Dampen løsner folderne, mens tøjet hænger, så silke og uld slipper for strygebrættet. Vandtanken afgør, hvor mange stykker du når på én opfyldning, og opvarmningstiden om det bliver hverdag.
-42% 
-39% 
-37% -22% -42% -39% -37% -22% 
-11% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 9 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En steamer er et apparat, der sender varm vanddamp ud gennem et mundstykke og glatter tøjet, mens det hænger på en bøjle. Ordet bruges på dansk i flæng med tøjdamper og damper til tøj, og det dækker både de håndholdte modeller på under et kilo og de store steamere på stativ med tank på flere liter. Dampen løsner de bindinger i fibrene, der holder en fold på plads, og tøjets egen vægt trækker resten. Fordi der hverken er strygesål eller strygebræt inde over, presses stoffet aldrig fladt — skjorter, bluser og kjoler bliver glatte, men beholder deres fald. Steameren er derfor blevet en fast del af tøjplejen i hjem, hvor strygning tidligere var eneste mulighed.
Krøllet tøj bliver glat, fordi damp omkring 100 grader blødgør fibrenes indbyrdes bindinger, så stoffet falder på plads af sig selv i løbet af få sekunder. Vandet fordamper igen på under et minut, og tøjet er tørt nok til at tage på næsten med det samme. Effekten er størst på naturfibre som bomuld, hør, uld og silke, hvor fibrene optager fugt, og mindre på tætvævet polyester, der først slipper folderne, når damp og et let træk i stoffet arbejder sammen. Kraftige buksefolder og pressede kanter kan en steamer ikke lave — dem skal der strygejern og strygebræt til.
En håndholdt steamer vejer typisk 0,7-1,3 kg med fyldt tank og passer til to-fem stykker tøj ad gangen, mens en steamer på stativ har en tank på 1-2 liter og kører 45-60 minutter i træk. Håndholdte modeller fylder som en stor termokande i skabet og er den type, der sælges mest af — Philips 3000-, 5000- og 7000-serien, Tefal Access Steam og Steamery Cirrus er alle af den slags. Stativmodeller som Philips Stand Steamer 3000 med vipbart StyleBoard og Tefals Pro Style hænger tøjet på en indbygget bøjle, så begge hænder er fri, og dampen kommer nedefra med konstant tryk. Vælg stativ, hvis du damper mange stykker ad gangen eller arbejder med lange kjoler og gardiner; vælg håndholdt, hvis apparatet skal kunne stå i et køkkenskab og bruges fem minutter ad gangen.
Rejsemodeller vejer under 700 gram, har en tank på 0,05-0,12 liter og en ledning på omkring to meter, så de kan nå fra hotelstikkontakten til bøjlen på badeværelset. Tefal Access Steam Pocket og Xiaomis håndholdte tøjdamper er blandt de kompakte modeller i den gruppe, og Tristar ST-8960 med 0,11 liters tank hører samme sted hjemme. Esperanza TWEED på 800 watt er den letteste type effektmæssigt og bliver hurtigt varm igen, men kræver flere opfyldninger. Kig efter et låg, der ikke kan åbne sig i kufferten, og efter en model, der også damper vandret — mange små steamere spytter vand, hvis de vippes for langt. Til udlandsrejser uden for Europa skal du huske en adapter; steamere til det danske marked kører alle på 230 volt.
Kombimodeller har en varm sål på dampfladen, så du både kan dampe hængende tøj og lægge apparatet ned på et strygebræt og presse en flad kant. Den type findes i kategorien fra flere producenter og er svaret, hvis du kun har plads til ét apparat, men du får hverken et fuldt strygejerns tryk eller en ren steamers lette håndtering. Sålen betyder også, at apparatet vejer mere end en almindelig håndholdt steamer, og at det skal køle af, inden det pakkes væk. Skal du hovedsageligt friske skjorter og strikvarer op, er en ren tøjdamper det nemmere valg — skal du have pressede buksefolder hver uge, giver et dampstrygejern med dampgenerator mere for pengene.
1.300-1.600 watt er det niveau, de fleste håndholdte steamere ligger på, og det giver damp nok til en skjorte på to-tre minutter. Udvalget spænder fra 800 watt i de mindste rejsemodeller op til 2.000 watt i Tefal Access Steam Force og de kraftigste tøjdampere. Philips 3000-serien ligger på 1.000 watt, 5000-serien på 1.300-1.400 watt og 7000-serien på 1.500 watt, mens Princess 332880 er på 1.800 watt og Nordic Sense håndsteamer på 1.600 watt. Effekten afgør, hvor hurtigt vandet koger, og hvor stabilt damptrykket holdes, når du damper i flere minutter i træk — ikke strømforbruget pr. stykke tøj, for den samme mængde vand skal fordampes uanset hvad. Under 1.000 watt mærkes forskellen tydeligst på tykke stoffer som frakkestof og gardiner.
En vandtank på 100 ml rækker til to-tre skjorter og cirka otte til ti minutters damp, og det er den størrelse, langt de fleste håndholdte modeller har. Philips STH3010 har 0,1 liter, STH3020 0,12 liter og Tefals kraftigste håndholdte 0,19 liter, mens steamere på stativ ligger på 1-2 liter. Skal du dampe et helt sæt tøj eller en garderobe igennem, er forskellen mellem 100 og 190 ml den mellem én og to opfyldninger. Kig samtidig på, hvordan tanken fyldes: en aftagelig vandbeholder kan holdes under hanen, mens en fastmonteret tank kræver et målebæger. En stor vandtank gør apparatet tungere at holde i strakt arm, og det mærkes efter det femte stykke tøj.
25-45 sekunder er opvarmningstiden på de fleste håndholdte steamere, og de hurtigste modeller melder klar efter cirka en halv time i skabet på under 30 sekunder. Steamere på stativ bruger 45-60 sekunder, fordi der er mere vand og en længere dampslange at varme op. Opvarmningstiden er den enkelte specifikation, der oftest afgør, om apparatet bliver brugt i hverdagen eller ender bagerst i skabet — skal du vente to minutter, tager du skjorten på med folder i. Mange modeller har en lampe eller et lydsignal, der viser, hvornår dampen er stabil, og de første par pust bør sendes ud i luften, så kondensvand ikke lander på tøjet.
Lette folder i bomuld og viskose forsvinder på få sekunder, mens en skjorte, der har ligget sammenfoldet i en kuffert, kræver to-tre minutters arbejde. Hastigheden afhænger af stoffets tykkelse og af, om du strammer stoffet let med den fri hånd, mens du fører mundstykket nedad. Tørt, koldt stof, der lige er taget ud af skabet, tager længere tid end tøj, der stadig er lunt fra tørretumbleren.
Hæng tøjet på en bøjle, fyld vandtanken, vent til lampen viser klar, og før mundstykket lodret nedad med let kontakt til stoffet, mens du strammer det nederste af tøjet med den anden hånd. Start ved skulderen og arbejd nedad i baner, så kondensvandet løber væk fra det område, du allerede har dampet. Hold mundstykket i kontakt med stoffet på bomuld og hør, og et par centimeter fra på silke, fløjl og tryk. Damp indersiden af skjortebryst og ærmegab, hvis stoffet er tyndt — folderne slipper hurtigere, når dampen rammer bagfra. Lad tøjet hænge to-tre minutter bagefter, så restfugten fordamper, inden det tages på eller lægges i skabet.
En hurtig opfriskning tager under et minut pr. stykke og består i at dampe skuldre, ryg og forstykke, mens tøjet hænger. Uld, jakkesæt og strikvarer tåler få vaske og vinder på at blive dampet i stedet, og lugt fra madlavning og røg sidder løsere efter damp og et par timers luftning. Damp fjerner ikke pletter — der skal pletfjerner og vask til — men det holder tøj præsentabelt mellem vaskene og forlænger tiden mellem hver tur i maskinen.
Bomuld, hør, uld, viskose, silke og de fleste blandingsstoffer tåler damp, mens skind, læder, imiteret pels, vokset bomuld og stoffer med påklistrede tryk skal holdes væk fra mundstykket. Sarte tekstiler som silke og fint uld damper du med et par centimeters afstand, gerne gennem et tyndt viskestykke ved trykmønstre. Polyester og andre kunstfibre tåler damp, men ikke direkte kontakt med en varm plade — hold mundstykket løst mod stoffet og undgå at hvile på ét sted. Fløjl og plys damper du bagfra, så luven ikke mases, og mange steamere sælges med et børstehoved netop til den slags stoffer. Tjek altid vaskemærket først: er strygejern forbudt med et overstreget symbol, gælder forsigtigheden også damp.
Til skjorter fungerer en model på mindst 1.400 watt med et damptryk omkring 25-30 gram i minuttet og et tilbehør, der kan holde stoffet stramt, bedst. Skjortestof er tyndt og kræver ikke rå kraft, men det kræver konstant damp, for hver gang trykket falder, skal du over samme bane igen. Kraven og manchetterne er de steder, hvor damp alene ikke rækker: læg dem over en flad kant eller brug den medfølgende foldeklemme, som blandt andet Tefals Access Steam-modeller og Philips 5000- og 7000-serien leveres med. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet, ikke på egne tests, så kig efter effekt, damptryk og medfølgende tilbehør frem for efter en placering på en liste. En skjorte tager to-tre minutter med en velegnet model.
Et strygejern giver skarpe kanter og pressede folder, mens en steamer er hurtigere, skånsom mod sarte stoffer og ikke kræver strygebræt — valget følger tøjet, ikke apparatet. Skjortekraver, buksefolder, duge og lagner bliver bedst med et strygejern og en varm sål, der presser stoffet fladt. Kjoler, bluser, jakkesæt, gardiner og strikvarer bliver bedst med damp, fordi stoffet holder sin struktur. Tiden taler for steameren: du sparer opsætning af strygebræt, og du kan nøjes med at behandle den del af tøjet, der er krøllet. Mange husstande ender med begge dele — et dampstrygejern til det flade og en steamer til alt det, der hænger.
En damper er bedre end et strygejern til hængende tøj, sarte tekstiler og hurtig opfriskning, men dårligere til alt, der skal have en skarp kant. Damperen kan ikke erstatte strygejernet ved sengetøj, duge og uniformsskjorter med pressefolder, og den bruger længere tid pr. kvadratmeter stof på store flader. Til en garderobe med mest strik, kjoler og bluser er damperen omvendt det apparat, der bliver taget frem oftest.
En damprenser kan bruges til tøj, hvis den har et tekstilmundstykke, men den er bygget til hårde overflader og leverer et tryk, der er højere end nødvendigt til stof. Damprensere fra blandt andre Kärcher arbejder med kedeltryk og damp, der er tørrere og varmere end en tøjdampers, og de har typisk en tank på 0,5-1,5 liter og en opvarmningstid på flere minutter. Bruger du en damprenser til tøj, så sæt det brede tekstil- eller polstermundstykke på, hold god afstand og undgå sarte stoffer helt. Til daglig tøjpleje er en almindelig tøjdamper både hurtigere klar og lettere at holde i hånden.
Fyld kedlen med koldt vand, lad apparatet varme op i tre-fem minutter, vælg mundstykke efter overflade, og før det langsomt hen over fladen, mens du tørrer efter med en klud. Gulv, fliser, fuger og kogeplader er de opgaver, damprensere er bygget til, og de fleste modeller leveres med en klud til gulvmundstykket. Hold apparatet i bevægelse, så varmen ikke koncentreres ét sted, og lad det køle helt af, inden tanken åbnes.
En tøjdamper kan friske en stofsofa op og fjerne folder i løse betræk, men den renser ikke, fordi der hverken er sug eller vaskemiddel involveret. Damp løsner overfladesnavs og reducerer lugt fra møbelstof, og løse hynder kan tages af og dampes hængende, hvor de tørrer hurtigere. Test altid på et skjult sted først, hold mundstykket i bevægelse, og lad sofaen tørre helt, inden den bruges igen — polstring, der holder på fugt, kan lugte muggent bagefter. Skind, læder og velourbetræk med limet luv skal helt fri af damp. Skal snavs og pletter væk, kræver det en tæppe- eller polsterrenser med sug, ikke en tøjdamper.
Philips, Tefal og Steamery er de tre mærker, der fylder mest i steamere til tøj, og de dækker hver sin ende af markedet. Philips har det bredeste udvalg med 3000-, 5000- og 7000-serien fra 1.000 til 1.500 watt plus Steam&Go og en stand steamer med vipbart StyleBoard, og mærket ligger fra den lave mellemklasse og opefter. Tefal bygger Access Steam-familien — Pocket, Easy, Care og Force fra kompakt rejsestørrelse til 2.000 watt — samt AeroSteam og den stående Pro Style, og prismæssigt ligger de tæt på Philips. Steamery, også kendt som Steamery Stockholm, er det svenske designmærke bag Cirrus No.2 og Cirrus X i matte farver som onyx, cotton og lilac, og de ligger i den dyre ende af udvalget. Tristar leverer budgetmodellerne ST-8916, ST-8921 og ST-8960 fra 1.200 til 1.600 watt med små tanke, og Esperanza TWEED på 800 watt er blandt de billigste håndholdte overhovedet. Princess står bag en håndholdt model på 1.800 watt, mens Braun med QuickStyle-serien og Xiaomi med sin Garment Steamer trækker i hver sin retning: klassisk husholdningsmærke over for kompakt elektronikdesign. Kärcher er kendt for damprensere og har også en tøjdamper i programmet, Aeno GS2 arbejder med høj damptemperatur på under 1.200 watt, og Nordic Sense, Emerio, CleanFriend, Rayen og We Do Better udgør laget af mindre mærker, hvor prisen er det stærkeste argument.
Gardiner damper du bedst hængende i skinnen, og en steamer er her den eneste praktiske løsning, fordi stoffet ikke skal tages ned. Store flader kræver damp i flere minutter i træk, og det er den opgave, hvor en stor vandtank og en model på stativ betaler sig — en håndholdt tank på 100 ml skal fyldes flere gange for et enkelt vindue. Duge og sengetøj kan dampes hængende over en bøjlestang eller en dør, men bliver fladest af et strygejern. Sofapuder, bordløbere og løse betræk hører til de tekstiler i hjemmet, hvor damp gør mest gavn på kortest tid. Lad alt hænge, til det er tørt, inden det lægges sammen.
De billigste steamere ligger omkring 250 kr., de fleste modeller koster mellem 360 og 700 kr., og topmodellerne fra designmærkerne og de store stativmodeller ligger over 1.000 kr. I det laveste leje får du en håndholdt model på 800-1.200 watt med lille tank og kort ledning, som løser opgaven på en skjorte eller to. Omkring medianen på cirka 520 kr. flytter du dig op i effekt, får flere dampindstillinger, aftagelig vandtank og tilbehør som børstehoved og foldeklemme. Over 1.000 kr. betaler du for designet, for større tanke, for stativ med bøjle og for damptryk, der holder over lange seancer. Prisniveauer skifter med kampagner, og de aktuelle nedsættelser samler vi på siden med steamer tilbud.
Vælg efter fire ting i denne rækkefølge: hvor stor en portion tøj du damper ad gangen, hvor ofte apparatet skal frem, hvilke stoffer du har i skabet, og hvor det skal opbevares. Tabellen samler de spænd, du kan holde en model op imod, inden du køber.
| Specifikation | Typisk spænd | Hvad du skal kigge efter |
|---|---|---|
| Effekt | 800-2.000 watt | 1.300 watt eller mere, hvis du damper mere end to stykker ad gangen |
| Vandtank | 0,05-0,19 liter håndholdt, 1-2 liter på stativ | Aftagelig tank sparer et målebæger |
| Opvarmningstid | 25-60 sekunder | Under 45 sekunder gør, at apparatet bliver brugt |
| Damptryk | 15-30 g/min | 25 g/min og opefter til skjorter og frakkestof |
| Vægt | 0,7-1,3 kg fyldt | Under et kilo, hvis du damper i strakt arm |
| Ledningslængde | 1,8-3 meter | Mindst 2,5 meter, hvis stikkontakten sidder lavt |
| Tilbehør | Børstehoved, foldeklemme, handske | Børstehoved til uld og fløjl, klemme til kraver |
Den bedste tøjdamper er den, der er klar, inden du har fundet bøjlen frem, og som kan dampe hele din normale portion tøj på én opfyldning. Brugervenlighed slår specifikationer på papiret: en model med tydelig klar-lampe, aftagelig vandtank og et greb, der er til at holde i skråt opad, bliver brugt hver uge. Flere dampindstillinger er kun en fordel, hvis du har både uld, silke og bomuld i skabet — har du mest skjorter, er ét stabilt trin nok.
Den hyppigste fejl er at købe den mindste rejsemodel til daglig brug derhjemme, hvor tanken skal fyldes fire gange, før garderoben er dampet igennem. Næst efter kommer for kort ledning: 1,8 meter rækker ikke fra en stikkontakt ved gulvet op til en bøjle i skabsdøren, og en forlængerledning på badeværelset er en dårlig løsning. Tredje fejl er at forvente pressede folder — en steamer glatter, den presser ikke, og skal du have kant i bukserne, skal der et strygejern ved siden af. Fjerde fejl er at bruge afkalket eller destilleret vand i modeller, der kræver postevand, eller omvendt at hælde hårdt vand i en model, hvor producenten foreskriver blandet vand. Femte fejl er at gemme apparatet væk med vand i tanken, hvor kalk og lugt sætter sig indtil næste gang.
Tøm vandtanken efter hver brug og afkalk hver anden til tredje måned ved normalt forbrug, så dampkanalen ikke stopper til. Kalk er den enkeltårsag, der oftest tager livet af en steamer: trykket falder, dampen kommer stødvis, og til sidst spytter apparatet hvide flager ud på tøjet. Afkalkning sker efter producentens anvisning, typisk med en blanding af vand og eddike eller et afkalkningsmiddel, der får lov at stå og derefter dampes igennem i et vindue eller over en vask. Tør mundstykket af med en fugtig klud, når apparatet er koldt, og opbevar det med åben tank, så det tørrer indvendigt. Ledning og dampslange bør rulles løst — knæk på slangen er den anden hyppige dødsårsag.
Damp på omkring 100 grader kan give forbrændinger, og derfor skal en steamer holdes uden for børns rækkevidde både under brug og i de minutter, den køler af bagefter. Ret aldrig mundstykket mod hud, og damp aldrig tøj, mens det er på kroppen. Apparater med automatisk slukfunktion ved vandmangel eller efter få minutters stilstand er at foretrække i hjem med børn, og ledningen bør ikke hænge ned fra en bordkant. Opbevar steameren tømt og koldt, og lad børn stå væk fra bøjlen, mens du arbejder.
Den bedste steamer er den, hvis effekt og tankstørrelse passer til den mængde tøj, du damper ad gangen — ikke en bestemt model. Damper du to skjorter om ugen, rækker en håndholdt model på 1.000-1.300 watt med 100 ml tank; damper du en garderobe eller gardiner, skal du op i 1.500-2.000 watt eller på stativ. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet, og vi laver ikke egne tests.
Til hverdagsbrug i en almindelig husstand er en håndholdt damper på 1.300-1.600 watt med aftagelig vandtank det valg, der dækker flest situationer. Har du overvejende sart tøj, vejer flere dampindstillinger og et børstehoved tungere end rå effekt. Skal apparatet med på rejse, går valget den modsatte vej: lav vægt og lille tank frem for kraft.
Man steamer ved at hænge tøjet op, lade apparatet varme op, og føre mundstykket lodret nedad langs stoffet med den ene hånd, mens den anden strammer stoffet let. Bevægelsen skal være rolig og i lange baner — hurtige strøg giver våde pletter i stedet for glat stof. Første pust damp sendes ud i luften, så kondensvand ikke lander på tøjet.
Tøj dampes bedst på en bøjle i skulderhøjde, hvor du kan komme til både for- og bagstykke uden at flytte det. Begynd med skuldre og krave, tag derefter forstykket, ærmerne og til sidst ryggen, så du ikke krøller det, du allerede har været igennem. Vend vrangen ud på tyndt stof med tryk, og lad tøjet hænge et par minutter, til restfugten er væk.
En damper til tøj bruges lodret med tanken opad, i modsætning til et strygejern, der bruges vandret. Hold apparatet så det ikke vippes forbi vandret, ellers kan der komme vanddråber i stedet for damp, og hold en let kontakt til stoffet på tykke tekstiler. Sluk og tag stikket ud, inden tanken fyldes op igen.
Batteridrevne steamere findes i kategorien, men de er sjældne, fordi det kræver høj effekt at koge vand, og driftstiden bliver derfor kort. Langt de fleste modeller på markedet har ledning på 1,8-3 meter, og en trådløs løsning i praksis er en almindelig steamer plus en lang ledning eller en stikkontakt tæt på skabet.
Damp løsner lugtstoffer fra madlavning og røg, så tøjet lugter mindre efter dampning og et par timers luftning, men lugt fra sved i fibrene kræver vask. Uld og jakkesæt, der ikke tåler mange vaske, er de typer tøj, hvor damp gør størst forskel mellem vaskene. Damp erstatter hverken vask eller rens.
En billig steamer koster fra omkring 250 kr., og i det leje får du en håndholdt model med lille tank, kort ledning og et enkelt damptrin. Prisen dækker typisk mindre kendte mærker eller de simpleste modeller fra de store, og du skal regne med flere opfyldninger og lidt længere opvarmningstid. Til to-tre stykker tøj ad gangen fungerer det fint.
Postevand kan bruges i de fleste steamere, men i områder med hårdt vand anbefaler flere producenter en blanding af postevand og demineraliseret vand for at bremse kalk. Brug aldrig parfumeret vand, afkalkningsmiddel som fast væske eller vand fra tørretumbleren, da det kan sætte sig i dampkanalen. Producentens anvisning i manualen går forud for alle tommelfingerregler.
To til tre skjorter er, hvad en 100 ml vandtank rækker til, mens en tank på 0,19 liter klarer fire-fem stykker og en stativmodel med to liter en hel garderobe. Tykke stoffer som frakker og gardiner bruger damp hurtigere end tynde bluser. Har du fast en kurv tøj at komme igennem, er tankstørrelsen den specifikation, du mærker mest til i hverdagen.
Vælg først mellem håndholdt og stativ, sæt derefter et niveau for effekt og vandtank, og lad tilbehøret afgøre valget mellem to modeller, der ellers ligner hinanden. Udvalget på siden dækker mærkerne fra Philips, Tefal, Steamery og Tristar over Braun, Princess, Xiaomi og Kärcher til Aeno, Nordic Sense, Esperanza, Emerio, CleanFriend, Rayen og We Do Better, og du kan sortere efter pris og se, hvad der er sat ned lige nu, på siden med steamer tilbud.